C-intro
For hundeførere der har gennemført unghundeholdet.
Har du gået på unghundehold? Har du lyst til at fortsætte med at gå til træning med din hund? Så er c-intro sikkert noget for dig.
På c-intro udvider vi øvelserne fra unghundeholdet, der bliver mere lydighed, og der er lagt flere øvelser ind i træningsplanen. Der er stadig fokus på samarbejde, glæde og forståelse i dit arbejde med din hund. Der anvendes udelukkende positive indlæringsprincipper.
Et træningsforløb c-intro-holdet består af 12 gange træning. C-intro afsluttes med en prøve. Prøven skal bestås for at komme videre til et c-hold.
Træningsplan for C-intro
| Lineføring | Vi arbejder videre med lineføringen og kontakten. Vi begynder at arbejde mere med temposkift og opstandsninger, hvor hunden skal følge fører og sætte sig på plads uden signal, når fører standser op. |
| Stå | En ny øvelse. Hunden skal lære at stå på signal og blive stående, selvom hundefører går lidt væk. |
| Sit | Hunden skal blive siddende, mens hundefører går lidt væk. |
| Dæk | Hunden skal ligge dæk, mens hundefører går lidt væk. |
| Hjemkald | Vi arbejder videre med hjemkaldet under forskellige former for forstyrrelser. |
| Hente bringe | Hunden skal lære at hente og apportere en kastet genstand. Hunden skal komme tilbage og aflevere til hundefører. En øvelse, hvor der både arbejdes med genstandsmotivation og driften i hunden samt samarbejde og lederskab hund og hundefører imellem. Øvelsen er opstart til både c-klassens apporteringsøvelse og frit søg. |
| Spring | Hunden skal lære at springe frem over et skråt springbræt. |
Rundering
| Hunden skal lære at løbe hen til en figurant (en person), hvor den skal blive, til hundefører kommer og henter den - uden at den springer op eller på anden måde berører figuranten. Øvelsen er en opstart til c-klassens rundering, hvor hunden, når – og først når – den har lært at påvise og blive ved figuranten uden at berøre denne, skal lære at gø ad figuranten. |
Tilmelding, priser m.m.
Vil du gerne på et c-intro-hold, skal du skrive til Merete på kursus.dchhelsingor@gmail.com, som samler sammen til et hold. Når der er nok hundefører, oprettes holdet.
Her kan du finde de gældende priser for træning i DcH Helsingør.