En lille historie til billederne fra DM 2018.
Vi er en gruppe på 5, 4 Helsingør medlemmer og en fra Roskilde, der gennem de sidste par år har draget afsted til DM, ligegyldigt hvor det er blevet afholdt i landet.
Gruppen består af Rikke Lund, Winni Poulsen, Anne Raunsgaard, Birthe Guldberg fra Helsingør og Jeanette Weber fra Roskilde. Er man ikke deltagere, så er man med som supportere ?. Hvert år finder vi et sommerhus, vi uddelegerer indkøb og madlavning, så maden er prælavet hjemmefra. Vi gider ikke bruge tid på det store kulinariske ”makværk” derovre, men vil bruge tiden på hund og sjov. Vi plejer at ”spare” dem, der er deltagere i DM, så de får ikke store opgaver, men alle bidrager.
Vi ankommer gerne om fredagen og rejser hjem om mandagen, så der er god tid til hygge ?. Vi har de sidste par år haft besøg af flere af andre Helsingør DM-deltagere til mad og hygge en aften eller to – altid utrolig hyggeligt, og der bliver grinet en del, og sengetiden bliver ikke passet ?.
I 2018 var vores ”gæster” Melissa Kreipke og Laura Jensen, der begge også deltog i konkurrencen. Jeg er lidt ked af, at der ikke er billeder af Melissa, men da hun skulle på i lydigheden, stod himmel og jord i et, så vi kunne ikke tage billeder. Det var super synd for Melissa, da hun var den eneste, der fik det grimme vejr. Et ønskescenarie havde nok været, at dommerne lige havde ventet 10 min, så vi kunne have tage billeder, men ingen er herre over vejret, og der er jo en tidsplan, der skal holdes, så bad luck.
Så selvom man ikke selv deltager, er det en god måde at blive mere sociale med andre fra klubben, og folk fra andre klubber i DcH. Desuden er det også meget lærerigt at kigge på alle de superdygtige hundeførere, der deltager – så sæt kryds i kalenderen, det er et kig værd ?.